Vi sidder klar på tlf: 7013 3003
Nyhedsbrev

Møbel-Gruppens miljøpolitik

 

Bæredygtighed, genbrug og cirkulær økonomi er alt sammen overskrifter for en ansvarlig tilgang til vores miljø.
Hos Møbel-Gruppen tager vi det ansvar alvorligt, og vi gør et stort stykke arbejde for at værne om vores miljø og dermed passe på de dyrebare ressourcer vi har, og som vi gerne vil give videre til dem som kommer efter os.

Affalds- og genbrugsmaterialer:
Flere og flere af de produkter der indgår i Møbel-Gruppens sortiment er fremstillet af affaldsmaterialer og genbrugte materialer, som f.eks. affaldsplast der er samlet op i verdenshavene, eller bark fra træindustrien.
Et eksempel kan være smukke designlamper der er fremstillet af brugt papemballage, og som i øvrigt er fremstillet på værksteder der beskæftiger socialt udsatte medborgere, og dermed er medvirkende til at give disse mennesker en mere meningsfyldt tilværelse.
Et andet eksempel kan være lydabsorbenter der indgår i vores akustikløsninger og flytbare rumdelere, der er fremstillet af genbrugt affaldsplast.

Bortskaffelse, recirkulering eller donation:
Når vi tager brugte møbler med retur fra vores kunder, kan de enten skulle bortskaffes eller genbruges.
Skal møblerne bortskaffes bliver de skilt ad og sorteret, så de enkelte materialer kan recirkuleres/genanvendes.
Er møblerne/produkterne stadigt funktionsduelige når de udskiftes, benytter vi os af vores store kontaktflade og gør en indsats for at donere møblerne til klubber, foreninger og institutioner m.fl., der kan finde anvendelse for dem i mange år fremover og dermed forlænge levetiden for produkterne væsentligt.

Emballagegenbrug:
Møbel-Gruppen modtager daglig grundigt emballerede varer fra vores leverandører.
Når vi pakker varerne ud og klargør dem til levering/montering hos kunden, lægger vi den brugte emballage på lager og genanvender den i videst muligt omfang, når vi emballerer og sender varer ud af huset. Således minimerer vi vores forbrug af pap og plastemballage.
Den emballage vi ikke selv kan finde anvendelse for, bliver selvfølgeligt leveret til recirkulering/genbrug.

Daglig omtanke:
Medarbejderne og ledelsen hos Møbel-Gruppen, og hos vores leverandører, har konstant fokus på at bidrage i videst muligt omfang til at passe på vores miljø og tænke i cirkulær økonomi.